 Mens det nok er de færreste danskere, der kender noget overhovedet til Frederik IV og hans liv – undtagen for så vidt som man lærer hans navn i den danske kongerække – så forholder det sig ganske anderledes med hans viceadmiral og søhelt, Peder Janssen Wessel, i 1716 adlet under navnet Tordenskiold. I hvert fald tidligere generationer kendte ham fra en elsket børnesang, som omhyggeligt opregnede alle myterne om ham, på en melodi som alle stadig kender, og hans portræt pryder stadig den i Danmark mest brugte tændstikæske.'
Denne myte af en søhelt blev født i Trondheim i 1690 som søn af en rådmand og reder, Jan Wessel. Der findes masser af historier om hans barndom og ungdom, men konkret ved vi kun, at han dukkede op i København i 1704 – ifølge sit eget udsagn var han stukket af hjemmefra og fulgt med kongen, Frederik IV, der just havde aflagt et besøg i Norge. Han sejlede (formentlig) som skibsdreng til bl.a. Vestindien, og blev i 1709 optaget på søkadetakademiet efter flere bønskrifter til kongen. Allerede i 1712 fik han sit første kommando på den nybyggede fregat Løvendals Galej, og med den erobrede han kort efter en svensk kaper. Derefter gik det slag i slag, men meget er også her myter – som for største delen stammer fra ham selv. En enkelt historie er dog bevisligt rigtig, eftersom den resulterede i en kraftig anmærkning fra krigsministeriet. Galejen havde indladt sig i kamp med et væsentligt større svensk fartøj, og parterne fyrede i timevis løs på hinanden, uden at kampen blev afgjort. Til sidst var der så meget lavvande i Wessels ammunition, at han greb en råber, stillede sig op på rælingen og prajede fjenden. Han meddelte, at han var næsten udgået for ammunition, og spurgte, om svenskeren kunne låne ham noget. Svaret var selvfølgelig et hyl af grin fra det svenske skib, som afviste anmodningen, men til gengæld foreslog man en skål for kampen og begge flag, og efter at skålen var drukket,sejlede man hver til sit. En anden historie gik ud på, at Wessel i ly af mørket gik så tæt på et svensk linjeskib og en fregat, at han kunne fjerne det enes flag og det andets lanterne. Hvilke genstande han senere personlig overrakte den danske konge. Og der er historien om, hvordan han forklædt som fisker spionerede i Marstrands gader. Og erobringen af fæstningen Karlsten, der blev muliggjort ved at Wessel sendte sine folk rundt i små delinger og narrede den svenske kommandant til at tro, at den danske styrke var meget større, end den faktisk var. Han blev i 1716 adlet under navnet Tordenskiold, og samme år vandt han en af sine helt store sejre ved Dynekilen, hvor han ødelagde en svensk forsyningsflåde, som skulle have sørget for Karl 12.s hær i Norge. Han blev herefter øverstkommanderende for Kattegateskadren, og i 1719 erobrede han Marstrand. Kort efter ødelagde han resten af den svenske flåde i Göteborg og blev udnævnt til viceadmiral, men dermed var krigen også slut – og dermed Tordenskiolds karriere. Han begav sig på en udenlandsrejse, men nåede kun til Tyskland, hvor han kom i klammeri med oberst Staël von Holstein, som tidligere havde været i svensk krigstjeneste. Staël udfordrede ham til duel på kårder, og i den duel faldt Tordenskiold om morgenen den 12. november 1720. Han døde i armene på sin kammertjener Kold – Staël og hans adjudant, Sicre, havde hastigt fjernet sig – og blev bragt hjem til Danmark, hvor han i nattens mulm og mørke blev bisat i Holmens Kirke, fordi loven på det tidspunkt forbød dueller og derfor heller ikke tillod en kristen begravelse af en falden duellant… Der har været mange spekulationer over Tordenskiolds død – skænderiet med Staël er blevet opfattet som ”arrangeret” og duellen som aftalt spil, ligesom den hastige, lyssky begravelse har afstedkommet gætterier om mystik. Det mest forunderlige er vel egentlig timingen: Tordenskiold dukkede op som en stjerne, da Store Nordiske Krig var ved at gå i hårdknude, og da krigen var forbi, forsvandt han – set med danske øjne næsten som en Jeanne d´Arc, der kom i nødens stund og forsvandt, da der ikke længere var brug for hende. Madame Jeanne 
|
