​

Prinsessens Trousseau (udstyr)

På første side opremses de mest kostbare, Robes de cour, hofkjoler. Som den første nævnes brudekjolen i sølvstof indvævet med sølvmønster, med besætninger af samme stof. Der fulgte 1 ½ alen af kjolestoffet med, til eventuelle reparationer eller omsyning. 1 alen er lig med 53,5 cm. 10 andre hofkjoler af brokade, i lilla og guld, eller rødt og guld, mår og valmue og andre pragtkjoler i guld og sølvbrokade. En kjole af lilla og guld er leveret med sultans af sølv, Normalt ville man anse en sådan for at være et pandesmykke, men i denne forbindelse kan der være tale om særlige dekorationer på selve kjolen.

​

Nr 12 er hele 32 alen blålilla guld og sølvindvævet stof, nok til et par kjoler, selv med slæb.                                                                              

Sophia Magdalenas kröningsdräkt

Listernes sider er delt i kategorier: Reiche Kleider, Seidene Kleider, Schwatze Kleider, Kleider, Seidene Negliges, Andere Negliges, Spitzen: Points de Bruxelles, Points d’Alencon, die Garnitüren  zür Robe Ronde: points de Bruxelle, points d’Alencon, points brilliants, leinenzeug, brautstaat, Blondinen, Allongen und dergleichen, Rocke, Reifrocke und schnürleibe, schühe, Strümpfe, Handschue und Kleidertücher, Fächer, Reisebettzeug u. Was dazü gehöret. Allerhand und Jüvelen

De  „Reiche kleider“ lister 10 kjoler, alle udsmykket med guld og sølv, derefter endnu to pelskåber af guldstof og sølvstof foret med zobel, en kappe af blåt fløjl foret med hermelin med en muffe til. Der nævnes Robes rondes (runde kjoler) uden slæb eller hoftepuder i rosa med kniplinger omkring halsudskæringen, ferskenfarvede med besætning af mår, i æblegrønt med sølv, i lilla med brysslerkniplinger. En af dauphine som både betyder prinsesse og ridderspore (en blomst) (blåt). Fire Dominokapper skulle bruges ved baller og maskerader- og er syet i blåt taft garneret med blonder og kunstige italienske blomster, en af guldmoiré.

​

En hel garderobe til sorg findes også, med otte hofkjoler af sort uldstof, af fløjl, af canellé (et stof med indvævede striber) og af hvidt taft, til forskellige grader af sorg. Til dem alle findes ekstra længder stof til reparationer.

Blandt undertøjet findes nattrøjer, negligéer af nældedug (et finere stof end hør) besat ,med kniplinger og 24 tilhørende nathuer, dormeuser. Der er store mængder kniplinger til kjolebesætninger til håret, til rundt om halsen og til de særlige hofærmer, Der er 36 broderede, hvide linnedkapper til at bruge når prinsessens hår blev pudret.

​

Ti snøreliv, blandt andet et af hvidt atlask med sølv. 12 dusin daglinned, 6 dusin natlinned og vist nok for første gang anført på dansk, 3 dusin underbenklæder til damer, kaldet calecons (på svensk blev det senere til kalsonger) 12 dusin lommetørklæder, 72 par sko, blandt andet af hvidt atlask, af sort fløjl og af broderet damask i forskellige farver, 6 par ad gangen broderet med massivt guld eller sølv. 12 par tøfler af sølvstof, og 30 dusin par handsker, 48 dusin italienske blomster til at sætte på kjolen, og bundter af dekorative fjer til det samme. Vifter af perlemor og guld, af skildpadde med brillianter, af quatre couleurs – fire farver guld  - med brysslerkniplinger, også en perlemorsvifter til halvsorg har hun fået med. Mantiller af kniplinger og salopper, en slags morgenkjole. Også 51 alen blå ordensbånd.   

Gustaf III och Sophia Magdalenas bilägersdräkter

Med sig fik prinsessen også udstyret til brudenatten- fine linnedlagener, fire pudebetræk med kniplinger og et overdådigt sengetæppe af silke, kantet med rækker af kniplinger. Selv skulle bruden bære hvidt og brysslerkniplinger på brudenatten, under en kofte af hvid silke, foret med lyseblå, en kniplingsmantille, halsstrimmel, manchetter, nathue, kappe, hårbånd, alle af kniplinger og en pompadour af sølvstof.

​

Udover alle disse beklædningsgenstande, medbragte Sophie Magdalene også mange smykker, juveler. Og også møbler.

​

I alt kom hendes brudeudstyr til at fylde så meget som 30 hestevogne kunne transportere, og da svenskerne opdagede dette, kom det til skænderier mellem den danske side og svenske, om hvem der skulle betale den omfattende transport. Udfaldet blev, at svenskerne forhøjede skatterne, og dermed kunne den danske prinsesses udstyr komme sikkert til Stockholm, hvor hun skulle tilbringe resten af sit liv.        

Bjarne Drews