Jeg fik her i juli lejlighed til at se nærmere på Møntmestergården i Den Gamle By i Århus, som nu står færdig i al sin pragt. Og man kan aldeles uden overdrivelse tale om pragt. Ikke bare fugleloftet eller det fantastiske landskab på væggen i salen, men også levendegørelsen er standsmæssigt prægtig – formidler Ingrid, som i sin rolle er kancellirådinde, valser rundt i en silke-adrienne, man uden besvær bliver misundelig på. Som besøgende iklædes man blå plasticovertræk på skoene, som er betragteligt mere uklædelige end Ingrids fine blå sko, for gulvene er malede, og almindeligt fodtøj slider. Det ses også på overtrækkene, som næppe holder en dag. Huset er sat til 1768, hvor der faktisk ikke længere var møntmester i huset (som i øvrigt var Gotfred Krüger, der gav os hjerterne på vores mønter – og de er der endnu). Derimod huserer kancellirådinden i gemakkerne og fortæller gæsterne om livet i Chr. VIIs København - længe og entusiastisk. Ved siden af kan man få lidt ekstra i posen, som f.eks. den nuværende dronnings engagement i huset, hvor hun ofte har fungeret som farve- og stilkonsulent – hun bor jo i tidstypiske stuer hjemme, og |
hvordan der engang stod en samovar på et kakkelbord i modtageværelset, som måtte fjernes, fordi publikum havde en ustyrlig trang til at løfte på den, og ikke alle armkræfter nok til at sætte den forsigtigt ned igen. Folk er generelt pilfingrede, og sengen i værelset ved køkkenet skal tilses ofte, for den er åbenbart så indbydende, at gæsterne absolut må lægge sig i den. På billedet ses det krøllede sengetøj. Det tilstødende køkken har en pudsig gul farve, som virker meget italiensk. Meget tidstypisk iflg. dronningen. Og på sådan en ellers solrig fredag kommer der en byge med ambitioner, og man får et førstehåndsindtryk af, hvor effektive vanddragerne på taget er. Kaskaderne står ud på torvet, hvor det må være som at komme i brusebad, hvis ikke regnen var lige så kraftig og torvet hurtigt tomt. Desværre regner det også ind på loftet, hvor der er en udstilling med husets forskellige byggefaser. Jeg kan varmt anbefale et besøg – og at ringe i forvejen for at høre, om kancellirådinden er hjemme. Pernille Anduin |
