2009-02-10
Miss Morrisons Ghosts
Dette er bare en tilføjelse til Maries indlæg om Versailles-spøgelserne. Der findes en ganske udmærket TV-film, der er bygget over historien om de to akademiske damers oplevelse i Versailles-parken den dag i august i 1901, samt hvad der siden skete. Jeg husker den som ganske glimrende - jeg så filmen, før jeg kendte historien - og den har faktisk holdt sin plads i min hukommelse i rigtig mange år. Jeg har genfundet den på Amazon.co.uk, hvis nogen skulle være interesseret i den, og jeg kan virkelig anbefale den. Billederne af de to damers oprindelige oplevelse mindes jeg stadig med dyb fascination, tilsyneladende gik de vild på vejen gennem parken og spadserede direkte og aldeles uventet ind i en anden tid - og vel at mærke en tid og et sted, som de på dette tidspunkt overhovedet ikke havde noget kendskab til.
Upplagd av Madame Jeanne