|
1700-talsmiljøer i det centrale København av Jeanne Andersen
Der er faktisk 2 kun få meter fra hinanden. Det ene er Nationalmuseet, som "bor" i Prinsens Palø, opført i 1730-erne af Christian VI, og hvor et par rum er bevaret fra den oprindelige indretning - det drejer sig om en stor sal og et kabinet med gyldenlæder-stapet. Desuden rummer Nationalmuseet et par fine miljøer: En rokokolejlig-hed, overført fra et hus nogle gader derfra, og en suite på 3 rum fra den lille herregård Hestbæk, sidst-nævnte er fra den sene del af århundredet og så gustaviansk, som vi nu kan opvise det i Danmark. Og få skridt derfra ligger Teatermuseet.
Det er det gamle hofteater, indrettet i et rum over staldene ved Christiansborgs ridebane, som sammen med ridehuset og marmorbroen er det eneste, der er tilbage af det pragtfulde oprindelige Christiansborg, som ellers brændte totalt ned i 1794. Hofteatret blev indrettet til Christian VII i 1767 og blev brugt meget i de første år, både til skuespil, operaer og maskeballer - faktisk var det rammen om det fatale maskebal, der dannede optakten til statskuppet i januar 1772, da hoflægen Struensees regime blev styrtet og hans elskerinde, dronning Caroline Mathilde, blev sendt i forvisning. Senere forfaldt teatret, det blev brugt til Det kongelige Teaters balletskole og som prøvelokaler, når der var pladsmangel på Det kongelige Teater, men oplevede dog en glansperiode i 1856, da det i en sæson var konkurrerende teater til Det kongelige Teater. Ellers støvede det til og blev først "genopdaget" i 1900-tallet, hvor teaterhistorikeren Robert Neiiendam fik det omdannet til teatermuseum. I første omgang var det ret primitivt - fra min egen barndom husker jeg som dets mest uforglemmelige træk den kraftige hestelugt fra stalden nedenunder - men indenfor de senere år er det blevet renoveret og nyindrettet, så det virkelig er blevet en seværdighed. Scenen er stadig den oprindelige, men tilskuerrummet blev delvist nyindrettet i 1800-tallets midte, hvor der bl.a. blev indrettet kongeloge til Frederik VII og hans ikke-kongelige kone, grevinde Danner, som ikke blev accepteret i Det kongelige Teater.
|
