|
Herregårdsmiddag på Hotel Saxkjøbing
Middagens første retter blev ledsaget af musik fra cembalo og strygere. Derefter forsvandt musikerne, men vendte tilbage ved måltidets slutning sammen med 2 dansere, Jørgen Schou Petersen, i Danmark kendt som ”Jørgen Dansemester”, sammen med en kvindelig partner, og de to gav en fornem opvisning i franske hofdanse fra omkring 1700, sluttende med at inddrage publikum i en mere ”folkelig” dans, som hoffet havde for vane at danse, når Solkongen var gået i seng. Danserne var iført meget smukke dragter fra ca. 1700. Især damedragten vakte megen beundring, det var en kopi af den ældste bevarede ikke-kongelige kjole i Danmark, kendt som Valdemarslot-kjolen. Den stammer fra perioden 1697-1709 og har muligvis været brugt som brudekjole. Det er en ”opstukken klædning” i grøn guldbrokade, men desværre er den yderst sjældent udstillet, fordi stoffet er meget skrøbeligt overfor lys. Kopien var meget fin, som det (forhåbentlig) kan ses på billederne, og damen, der bar den, var udstyret med et tilsvarende korset, så hun virkelig førte sig og så ud som hun skulle omkring 1700. Jeanne Andersen Det dansende par nedan er i dragter fra lige omkring 1700, damens dragt er en kopi af den ældste bevarede ikke-kongelige kjole i Danmark, en adelsdames dragt fra 1695-1790. Kjolen er en opstukken mantua i grøn guldbrokade, og den er desværre meget sjældent tilgængelig - med meget lange mellemrum får den lov at være udstillet i max. 3 måneder ad gangen for at undgå at lyset ødelægger den. Men den er utroligt smuk, og kopien er faktisk rigtig vellykket. |
Lørdag den 30. maj afholdt projektet Herregårdsdage herregårdsmiddag på Hotel Saxkjøbing på Lolland. Middagen var sammensat og blev præsenteret af madhistorikeren Bi Skaarup, som havde hentet opskrifterne fra forskellige 1700-tals kogebøger, primært fra en fra 1760. Der var ikke tale om en festbanket, men en daglig middag, som i 1700-tallet blev gennemført i fornem stil. Samtlige retter, som fremgår af vedlagte menu, smagte utrolig lækkert – min personlige favorit var asparges i en smørsauce, der mindede om Hollandaise, men alt var meget velsmagende og blev ledsaget af vine, som samtiden ville have valgt, dvs. de var noget sødere, end vores tid ville have fundet passende, men de passede faktisk fint sammen med maden. Borddækningen var tilpasset tiden, dvs. man havde valgt at folde servietterne i ”hovsnibben”, og et ”skuebord” havde man dækket med en rudemanglet dug samt med service, bestik og lysestager fra tiden omkring 1760.