Frederik IV var den tredje danske enevoldskonge, men han var den første, der begyndte at efterligne det store franske forbil-lede, solkongen, med hensyn til kongeligt byggeri. Allerede som kronprins begyndte han at projektere et lystslot ved Valby Bakke lidt vest for det daværende Køben-havn. Det blev til Frederiksberg Slot, som blev opført i fornem barokstil mellem 1701 og 1703. Det oprindelige slot var bygget som en italiensk villa i Palladio-stil, men blev allerede i 1707-17099 udvidet til et mere pompøst sommerslot, omgivet af en pragtfuld barokhave med vandfald, kaskader, buegange og formklippede buske og træer. Næste projekt var Københavns Slot. Det gamle slot var en middelalderlig fortidslevning med diverse tilbygninger, hvoraf nogle var i bindingsværk. Det eneste nogenlunde præsentable træk var det store firkantede hovedtårn, Blåtårn, som var bygget af Frederik IVs oldefar, Christian IV. Frederik IV prøvede at få det til at fremstå forholdsvis ensartet med høje, hvidkalkede mure og høje vinduer, Blåtårn blev bevaret, og grundplanen blev heller ikke ændret, så det var i nogen grad et mere præsentabelt kompromis. Ombygningen fandt sted i løbet af 1720-erne, men da Frederik IVs søn, Christian VI, kom på tronen i 1730, var dette ombyggede slot aldeles ikke godt nok til ham – på dette tidspunkt var ambitionerne blev af Versailles-størrelse, så hele herligheden blev revet ned allerede i 1731 og erstattet af pragtslottet Christiansborg, som for øvrigt brændte ned til grunden allerede i 1794.  Men det fineste af Frederik IVs byggeprojekter blev dog Fredensborg Slot i Nordsjælland. Det blev påbegyndt i 1719 og skulle erstatte det nærliggende Frederiksborg som kongens sommerresidens. Endnu mens byggeriet stod på, sluttede Danmark og Sverige den fred, der for altid beseglede Skånelandenes skæbne som svenske provinser. Krigen havde været lang (11 år) og hård, og til minde om freden blev det endnu ikke færdigbyggede slot kaldt ”Fredens-Borg”. Slottet stod færdigt i 1722 og blev indviet på kongens 51-års fødselsdag. Slottet var i sin oprindelige form, i lighed med Frederiksberg Slot, en forstørret barokvilla i den italienske Palladio-stil. Efterhånden udvidedes anlægget med orangeri og kavalerfløj, kirke, staldbygninger og domestikfløj, og et pragtfuldt haveanlæg i barokstil omgav hele herligheden, dette er stort set bevaret til i dag.
 Efter Frederik IVs tid byggede og udvidede hans efterfølgere på slottet. Som Fredensborg fremstår nu, er det helt og holdent præget af 1700-tallet. Det begynder med barok, dernæst rokoko, og ender med klassicisme. Og det er stadig et af kongefamiliens yndlingsslotte, det bebos op mod 6 måneder om året og bruges i diverse officielle sammenhænge. Det tilhørende ”Kancellihus” var den svenskfødte dronning Ingrids vinterbolig fra hun blev enke i 1972 og til hendes død i november 2000, og nu bebos det af kronprins Frederik og hans familie.
|
